Först och främst maten.
Jag tror inte vi vi hittade några bra bevarade hemligheter i det Köpenhamska veg-köket utan körde nog på två av de mest själklara alternativen. Riz Raz och Kaffe Kalaset.
Riz Raz på Kompagnistræde 20 är ett givet alternativ om man vill ha billig och bra vegg-buffé i närheten av Ströget. Sitt ute och ät så mycket du vill av röror, bönor (de gröna bondbönorna var fantastiska!), pasta, sallad, varmrätter osv. för 79kr på lunchen och 89kr på middagen. Vet inte om det blir så mycket billigare än så i centrala Köpenhamn.
Kaffe Kalaset på Vendersgade 16 ligger lite mer upp mot Nørreport och har en grym brunchtallrik för 99kr. Brunchen gick att få med mer eller mindre kött men en Tant Vegan innehöll iaf, röror (inkl hemmagjort ketchup), bröd, smoothie, falafel, frukt, sallad, grilldade grönsaker, scrambled tofu och gjorde en morgoncyklande Alexander mätt och belåten!
Nu till kulturen, vi besökte utställningen "Danmark 2010 - en vejledning til nationen for 'verdens lykkeligste folk'" på Overgaden som var väldigt bra och intressant. Jag låter en av texterna på utsällningen tala för sig själv, tycker ni om texten tycker ni om utsällningen!
Hej,
Vi vil bruge denne situation, som en mulighed
for aktiv tvivlen, et sted hvor vi kan begynde
at forestille os at tingene kan være
...anderledes.
Denne forandring må tage udgangspunkt i os
selv og de sprog vi benytter.
Fortsætter vi med at bruge de samme sprog, vil
vi reproducere den samme historie og den har
aldrig våret fortalt af os.
Vi ha valgt at være sammen om at forsøge at
vikle os ud af idéen om den nationale
fællesskab.
Vi konfronterer os selv, omkring vores
nuværende postion og forestillingerne om
mulige positioner. Vi oplever konflikter
omkring privilegier, køn og magtrelationer.
Vi taler samen for at finde et sprog. Vi
tvivler sammen for at kunne tvivle stærkere.
Vi er ikke til stede i nationalstaternes
myter og vi er fremmende overfor de symboler
som holder dem i live.
Vi vil ikke de gode gamle dage, vi vil ikke
synge nationalsange, vifte med flag eller
hvide fortidens undertrykkere.
Nationalstaterne er bygd på eksklusion og
neutralisering av forskellighed. Deres vold er
synligt. Deres vold er usynlig. de efterlader
mærker i vores kroppe.
Vi vil ikke forsvare de nationale værdier,
genforhandle dem, eller kritisere dem. Vi vil
ikke længer bruge vores tid der.
I bevægelsen væk fra Den Store Fortælling,
bliver vi nødt til at finde andre steder at
tale fra.
Der findes sprog vi endnu ikke kender til og
historier som vi selv kan skrive.
De nationale fortællinger er ikke tilstede
alle vegne. I sprækkerne kan vi genforhandle
vores positioner og udvide os. Det er os der
udgør disse muligheder.
At nægte er en mulighed, ikke at deltage, at
gøre afvisningen til en strategi. at insistere
på at der findes fællesskaber og relationer
der ikke er styret af det nationale.
At udvikle VI'er der bunder i intimitet og
tillid.
Vi vil ikke have Magten, vi vil ikke tage
Magten.
Vi foreslår en usikker position.
Et radikalt åbent VI, der aldrig bliver
fuldendt.
Kom, giv slip
Hvad holder os fastlåst
Træd tilbage, stå stille
Læg dig ned og se det derfra
Vi kan udvide os selv, vi har brug for det
Opløsning
Fald aldrig til ro
Hvad holder os adskilt
Det har aldrig været os
Vi ved ikke hvor vi skal hen
Vi starter her og vi genkender intet
